Arisue Go – Kinbaku mind and techniques 1

Jeg sidder her med en helt speciel bog, det allerførste eksemplar af Arisue Go’s Kinbaku mind and techniques 1. Bogen er den første på engelsk fra en anerkendt Kinbaku-shi, og mange fra vesten vil givetvist købe den alene af den grund. Et smukt billede pryder forsiden, Kogure Gold bundet, med rebet om sig og rundt på gulvet. Bogen starter med et par yderst smagfulde fotografier i farver, rigtig lækkert. Resten af bogen er i sort/hvid. Bogen er i 3 kapitler, hver med flere underafsnit. Først en minibiografi om Arisue Go, om hans filosofi og tanker omkring Kinbaku, rigtig godt med lidt indsigt i hvad de tænker, og så er det skrevet let, så det ikke bliver for tungt. Kapitel 2 kommer ind på de basale ting, hvordan man forbereder reb, afslutter ender, binder det op, forlænger et reb. Sidste del omhandler suspensions, og det første Arisue anbefaler er at få lært det førstehånds med en, der kan det. Der bliver vist 3 slags suspensions, så er der lidt at vælge imellem. Forklaringerne på hvordan man gør de forskellige ting er god, først vises det overordnet, og så kommer de ind på detaljerne med grundige billeder, så alt bliver afsløret, specielt, men når først man har vænnet sig til det, så er det faktisk rigtig godt. Billederne er gode, sort hvide, men tydelige, og man er ikke i tvivl om hvad man skal gøre. Alt i alt er dette første bind en rigtig god start på en forhåbentlig lang serie af instruktionsbøger fra Arisue Go’s hånd. Jeg kan kun anbefale den hvis man føler at man godt vil igang med suspensions. Er man på helt bar bund, så skal man nok kigge andetsteds.

Leave a Reply


+ 8 = fourteen

5f4a3997b5
/wp-admin/options-general.php?page=emc2-popup-disclaimer/emc2pdc-admin.php
51e9d51ceb
post
1618
365
Ja tak, luk mig ind
Nej tak
http://google.dk
1

Dette sted indeholder bdsm og  erotisk materiale, der ikke er for sarte sjæle. Billeder og tekster er egen produktion, og må ikke kopieres uden forudgående aftale, brug kontakt formularen til henvendelser.

Er du indforstået med at have et åbent sind, er du naturligvis velkommen.

Ja tak, luk mig ind Nej tak