2 Japansk Bondage historisk set

Revision 1 af Attila@far-out.dk

Japansk Bondage udspringer af Hojo Jutsu, som var en del af de japanske marshall’s kampteknikker. Ved afslutningen af 1200 tallet var Japans klaner i indbyrdes krig, og det mindede mest af alt om borgerkrig, og flere hundrede års konflikter over Onin perioden (1467-1477) og Senguko Jidai perioden (1492 – 1560). Japan var meget præget af kampe mellem de forskellige klaner, og vi skal frem til starten af 1600 tallet før vi ser en samling på landet. I 1603 vandt Tokugawa Ieyasu en stor sejr, og slægten styrede derfra Japan i ca 250 år, kendt som Edo perioden. Byen Edo lå hvor Tokyo ligger i dag, og var hovedbyen for Japan. Edo perioden har formet mange af de ting vi i dag ser i Japansk Bondage.

Det menes at Hojo jutsu er en af de oprindelige 18 former for krigskunst som samuraier skulle lære. Det var ikke unormalt at bære et stykke reb til at angribe, eller forsvar, fastholdelse af fangen, ophængning af våben og hvad man nu ellers kan bruge et sådan til.  Hojo jutsu går i al sin enkelhed ud på at fiksere ens modstander med reb.

Generelt kan man, i Edo perioden, dele Hojo Jutsu op i 2 grene, Hayanawa og Honnawa. Hayanawa er hurtige reb, og selve rebet er typisk 3-4 mm tykke, kaldes torinawa, og blev brugt til tilfangetagelsen. Det skulle gå hurtigt, og deraf navnet Hurtige reb. Honnawa er den mere effektive, som skulle kunne holde fangen fikseret længe. En Hayanawa skulle kunne udføres af en enkelt mand, og udføres mens modparten gjorde modstand. En Honnawa blev udført af op til 3 – 4 fangevogtere, og overmagten tillod at der blev brugt mere tid og det blev lavet mere kunstfærdigt. Honnawa blev også brugt ved fangetransporter. Hvert juridiske område havde deres helt egne teknikker, som de vogtede godt, så andre ikke lærte dem at kende.  Der var 4 regler for Honnawa

1. Det skal være umuligt at slippe fri.
2. Fangen skal ikkeforstå processen i bindingen
3. Bindingen må ikke stoppe blod cirkulation, eller skade nerver
4. Det skal være smukt.

Det er vigtigt at bemærke at både Hayanawa og Honnawa skulle være estetisk smukt, og det smitter af den dag i dag på Shibari og Kinbaku.

Hojo jutsu blev undervist som en del af et større pensum, og blev undervist som en del af en marshall’s Material Arts. Material arts skoler (Ryu) helt tilbage til midten af 1500 tallet underviste i op til 630 kampteknikker, den ældste, fra 1532, er stadig aktiv og underviser i dag i 150 af de originale teknikker. Nogle Ryu’s underviste kun i Hayanawa og andre kun i Honnawa, de fleste i begge dele. Uanset hvor Hojo jutsu stammer fra, så var det anerkendt som værende effektivt til tilfangetagelse og binding.

Edo perioden var også den periode, hvor de 4 officielle afstraffelsesmetoder blev introduceret. Piskning (Mutchiuchi), sten på knæ (Ishi daki), ben og arme bundet op (Ebizeme), og ophæng (Tsurizeme). Det er værd at bemærke at f.eks under ophæng var vedkommende hele tiden under overvågning af en offiel person, målet ikke var døden, men tilståelse. Shibari og Kinbaku har taget de sidste 2 og videreført dem under mere humane forhold.

Folk af forskellig herkomst blev bundet forskelligt, f.eks blev folk af høj rank bundet smukt med diamantformede binderinger, og bønder med simple på kryds og tværs. Fanger under transport blev bundet så blodcirkulationen til fingrene blev minimeret, og sådan er der masser af andre eksempler på at bindingerne havde et bestemt formål.

En sjov ting i Edo byen var at man, når man tilfangetog en højtstående person, så kunne man risikere at komme i vanære bagefter, så ofte bandt man ikke, men viklede fangen ind i reb, det helt uden knob. Det fænomen ser vi kun i Edo, og ikke i provinsen. I Edo byen ser vi også en en periode hvor farver spillede ind, i de højere sociale lag nordpå brugte man brede, hvide og bløde reb, i de sydlige egne lilla reb, og skatteopkræverne havde deres eget system.

Der har også været perioder, hvor rebenes farve symboliserede andre ting som årstider og retninger, og senere symboliserede farverne status eller alvorlighed af forbrydelsen, så hvis man vil lege med farvesymbolik, så er der masser af muligheder der.

I 1800 tallet blev japan et mere åbent land udadtil, åbnede op for handelsmænd fra bla. USA, og historien blever mere detaljeret, og faktisk er vi ved at være fremme ved den moderne Kinbaku’s stamfader Itoh Seiyu, og her slutter vores baggrundshistorie om Japansk Bondage.

Hvis du vil læse mere om Hojo Jutsu, så er der en del på den engelske udgave af Wikipedia.

Siden kan også læses på www.nawa.dk under wiki -> Historie