4 Splejsninger

Hvad snakker manden nu om? Er det et spejdermagasin? Nej, det er det så ikke helt, men det handler igen om reb. Jo, i forlængelse af at min model og jeg skal til Nawa open så luskede jeg lidt rundt på bla. den danske rebwiki, og det slog mig at man afslutter reb som skatteforvaltningen læser min selvangivelse (Nej, det er ikke ros til skatteforvaltningen). Som gammel spejder krummer jeg tæer når jeg ser rebender afsluttet med tape, så jeg vil da lige midt i søndagens tøjvask give mit bidrag til hvordan jeg gør det, lad os se hvad der ligger i billedekasse Tacklinger
Tacklinger Trevler på kordellerne, åh nej.Sådan en rebende har vi alle set før, måske ikke i farver, men i hvert fald med alle 3 kordeller (rebdele) strittende som søndagens morgenhår lige efter at fødderne er svinget ud over sengekanten. Den første tanke, der rammer er: Åh nej, nu trevler det op igen, hvad gør jeg?. Praktiske Ib kommer løbende med limpistolen og vupti, så er der lim for alle pengene, smart, men ikke ret kønt. Andre panikmåder er tapen rundt om, det virker, men får et rent 03 for det kunstneriske. En tackling er praktisk elegant, men holder ikke evigt, en splejsning derimod holder hele rebets levetid.
Vi starter med at trevle rebet op ca 8 cm ind, her ser vi de 3 kordeller spredt ud, let krøllede, men det kommer af måden rebet er viklet på, jo flere kordeller, jo mindre krøllet. Tacklinger
Tacklinger Træk kordellerne stramt over noget rundt, f.eks et kosteskaft, så de bliver mere lige, så er de nemmere at arbejde med, de kan nemt blive meget mere lige end de er.
Tag den første kordel og buk i samme retning som rebet er viklet, de fleste reb er højreslået, så buk rebet til højre og lav et øje som det er vist med den røde kordel. Hold den røde ende fast med tommelfingeren, en klemme kan bruges hvis tommelfingeren er i flertal på hver hånd. Tacklinger
Tacklinger Tag nu den bagved liggende kordel, i mit tilfælde den blå, og fører ind nedefra i det øje vi lavede i den røde. Den sidste kordel, den gule, fører vi ind i det blå øje, og nu har vi en rolig hånd.
Nu slipper du den røde ende med tommelfingeren, fører dens ende lidt tilbage og ind i det øje du har lavet med den gule, således at de alle 3 har lavet et øje, og går ind i en andens øje. Bemærk at det er vigtigt at kordellerne går samme vej som rebet er slået. Tacklinger
Tacklinger Nu retter vi tungen ind efter mellemrummet i fortænderne og trækker langsomt i kordellerne, langsomt og kun en ad gangen, så vi til sidst får trukket den fine knude ind så der ikke er noget løst
Nu er vi nået til det allervigtigste, går det galt her, så kan du godt hente rullen med tape ;-) .Hold fast med den ene hånd i knuden og den anden om rebet, ca. 3 cm fra knuden, vrid nu i modsatte retning af snoningen, så rebet løsnes lidt. Det skal være lige akkurat så løst at du kan få kordellerne ind under rebviklingerne. Den første kordel tager du over den første kordel nedefra, og ind under nummer 2 Tacklinger
Tacklinger Gør nu det samme med de 2 andre kordeller, altså over den første, og under den næste. træk lidt i dem, så de sidder med samme afstand til toppen, så skal de stritte ud af hvert sit mellemrum på rebet
Vi løsner rebet lidt igen ved at vride det i modsatte retning af hvad vej kordellerne løber, og nu kan vi så igen tage en kordel over, og så under nummer 2, gør det med alle 3, og bliv ved til der kun er korte stumper af rebets tilbage, der ikke er flettet ind, gør det mindst 3 gange for holdbarhedens skyld. Tacklinger
Tacklinger Så er vi så langt, nu er vi faktisk færdige. Et staldtips får vi lige med på vejen, ser det ujævnt ud, så rul det mellem 2 hænder, så bliver det meget mere jævnt og pænt at se på, og det har ingen indflydelse på holdbarheden.

Nu er der kun at sige tak til min datter for lån af farveblyanter og god fornøjelse.

Adm’eren